Indkøbskurv 0 varer

Din indkøbskurv er tom.

Regler for swimmingpool i haven ▶ Læs om reglerne her ⬇

Disse regler gælder, når du skal bygge en swimmingpool i haven

Som du garanteret kan forestille dig, gælder der nogle forskellige hovedregler om alt fra hvor en pool må placeres til hvor stor poolen må være, og enkelte faktorer er i Danmark lovbestemt. Det er derfor en god idé at være opmærksom på, hvad du må, og hvad du ikke må, hvis du står overfor at skulle opføre en pool i din have. Nedenfor præsenteres du for både lovbestemte regler og desuden gode råd, så du kan ramme plet med bygningen af din swimmingpool første gang.

 

Hvor må en swimmingpool placeres?

Det kan sagtens være, at du allerede har tiltænkt et perfekt sted til placering af din swimmingpool, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der for opførelse af en pool gælder bestemte regler, når det kommer til placering. Det er i Danmark lovbestemt, at en swimmingpool skal have en afstand på minimum 2,5 meter til skellet – og dette er ufravigeligt. De efterfølgende overvejelser om, hvor i haven poolen passer bedst er op til dig – husk dog at overvej, hvordan du ønsker at bruge poolen og tænk desuden på, at sol giver varmere vand, og at træer, buske og andre planter omkring en pool vil gøre den daglige rengøring mere omfattende og desuden give skygge.

 

Hvor stor må poolen være?

Det er klart, at størrelse på din pool vil afhænge af, hvilken form du ønsker, at poolen skal have. Det er meget almindeligt, at en pool er enten oval eller rektangulær, og derfor kan det rent æstetisk være vigtigt at sørge for, at der er det rette forhold mellem længde og bredde. Der er som sådan ikke nogle regler for, hvor stor en pool i haven må være, men det er en god idé at have en poollængde på minimum 8 meter, da dette giver mulighed for at kunne svømme ordentligt i bassinet. Hvis du ønsker, at der skal opstilles liggestole eller f.eks. et gæstehus tæt ved poolen, skal dette desuden overvejes både i forhold til poolens størrelse og placering.

regler for swimmingpool i haven

 

Hvor længe holder en pool?

Holdbarheden af en pool er først og fremmest bestemt af, hvilken type swimmingpool, der skal bygges. Følgende kvalitetsrav vil sikre en længere holdbarhed, hvilket også skal ses som de foretrukne værdier for hver måling i swimmingpoolen og dem som man skal gå efter:

  • pH-værdi på 7,0-7,4 
  • Frit klor indhold på 1,0-3,0 mg/l
  • Bunden klor på max 0,5 mg/l
  • Brom-værdi på mellem 2,0-4,0 mg/l
  • Et aktivt oxygen indhold på 3,0-8,0 mg/l
  • PHMB-værdi på max 50 mg/l

Vi tilbyder et hav af produkter, som kan hjælpe til at overholde kvalitetskravene – heriblandt f.eks. pH Plus Granulat, Super Boost Granulat eller Tempo Stick Klar tabeletter.

Det er desuden meget sandsynligt, at dele af poolen – f.eks. poolens liner - vil skulle udskiftes på et tidspunkt. Hvis dette overholdes, og poolen vedligeholdes løbende, kan den holde i mange, mange år, og investeringen i byggeriet og anlæggelsen vil derfor vise sig bedre.

 

Husk at se det i den store sammenhæng

Hvis du går med en drøm om at få anlagt en pool i din have, er det vigtigste altid, at du husker at se swimmingpoolen i et større billede. Det er f.eks. ikke nødvendigt at søge byggetilladelse, hvis du skal have anlagt en pool i haven, men lokalplanen for enkelte områder forbyder poolanlæggelse, og det kan derfor være vigtigt at tjekke op på dette inden, ligesom det kan være nødvendigt gennem kommunen at få svar på, hvor højt poolen må forhøjes, hvis den ikke ønskes nedgravet. Har du styr på alle reglerne og desuden på, hvordan du udnytter poolen og omgivelser til at skabe det bedste miljø, er du helt klar til at påbegynde dit byggeri. Hvis der er yderligere spørgsmål angående reglerne for en nedgravet swimmingpool er vi altid behjælpelige og vil med glæde svare på alle spørgsmål.